fiddle.dk

Dette foto er taget ved Løvdal Plantage på vejen i mellem Kielstrup Sø og Høllet. Hugormen er ikke helt udvokset.

Voksen Hugorm

Grågåsen er min ynglings fugl. Vores Polaris Drabant hedder “Grågåsen”. Det var derfor ikke nødvendigt at ændre navnet på båden da vi købte den. En Polaris Drabant har mange positive egenskaber ligesom en grågås.
Båden er godt og robust bygget. Masten er gennemgående. 52pct af vægten ligger i kølen. Riggen er stærk. Båden sejler både hurtigt, højt og behageligt. Kahytten er meget hyggelig omend køjerne nok er lidt for korte. Jeg har sejlet folkebåd som ung og Polaris Drabantens egenskaber minder mig lidt om folkebådens sødygtighed og fart. Måske er der også lidt Lynæs Jolle over dens robusthed. Vi ligger med fast udgangspunkt i Struer og har således fornøjelsen af Limfjorden. Vi ser frem til foråret.

Venø 2011

Denne side handler bl.a om Lynæs joller.
Vi har en Lynæs 14 købt brugt i 1980-81 på værftet i Lynæs. Den har nr. 35. Den hedder “Sanduglen 2″ opkaldt efter Johnny Madsens sang: Sanduglen og Natørnen. Vi har kendt og nydt Madsens musik lige siden La Porta tiden i Lemvig og Nissum festerne.
Jollen har sejlet i Ringkøbing og Mariager Fjord og Struer.
Jeg oplever Lynæs Jollen meget velsejlende,stabil og velbygget. I 2010 gav vi den en overhaling med farveskifte og nye sejl. Storsejlet der var næsten nyt fik formindsket kappen. Dette har bevirket at båden kan ligge lidt tættere til vinden og at den sejler hurtigere. Forskellen på nye og gamle bløde er stor. Sidste år skiftede vi vinduerne i ruffet.

Set på stille gåtur ved Hjortballehøje imellem Kibæk og Herning.

Spillemandsorkesteret SAVSMULD er atter på banen efter en pause. Bandet spiller primært dansk spillemandsmusik samt lidt svensk.
Vi består af:
Elsebeth Arnbak: guitar
Jørgen Bøgebjerg: harmonika
Carl Chr. Bøgebjerg: banjo
Ole Arnbak: violin og lidt mandola og banjo.
Der vil komme en hj.side herpå fiddle.dk med dvs fotos og flere oplysninger, men det er allerede et faktum at vi spiller af lyst.

Kronhjortene samler sig. Dagens billede:

Følg aktuel gåseforskning foretaget af en gruppe forskere ved Århus Universitet her.

Velkommen til denne hjemmeside.

Siden handler om folkemusik, spillemandsmusik, natur og natur foto samt Lynæs joller og om vores Polaris Drabant “Grågåsen”

Der vil være billeder af Overlærer Madsens Orkester

. Jeg har forsøgt at fine gode instrument links og andre for sidens temaer, relevante links.
Galleri og links findes i højre side.

Spillemandsgruppen “Savsmuld” er på vej til at genopstå.

Haren er udbredt over hele Danmark. De tætteste harebestande i Danmark findes ang. i Sydøstdanmark. Færrest i Jylland, Nordøstsjælland og på Bornholm.

Den voksne harer vejer omkring 3,5-4 kg. Sætteren (hunharen) vejer gennemsnitlig noget mindre end ramleren (hannen). Den er karakteriseret ved sine lange ører, der kan nå indtil 3 centimeter ud over snudespidsen, og ved sine lange baglemmer. Farven er brungrå, om vinteren mere lysegrå, undersiden hvid, halen sort oventil, hvid underneden.

Landbrugets afgrøder er i Danmark harens vigtigste fødekilde. Haren er mest aktiv om natten. Den er mere et markdyr end et skovdyr og »trykker sig« midt på dagen i »sædet«, småfordybninger, der ikke skjuler den helt, og som helst anbringes i læ af en tue, græstørv eller lignende; ellers færdes den forsigtig om i en kort, plump galop, idet den snuser efter føde; enkelte planter som røllike og al slags kål holder den mest af.
I skålen sidder haren med benene fremme, så den hurtigt kan flygte. Hannen »ramleren«, og hunnen, »sætteren«, færdes hver for sig. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på sætteren og ramleren.

Haren er polygam, det vil sige en han til flere hunner. Hunnen føder normalt 2-4 kuld om året, med begyndelse i februar måned. Drægtig i 42 dage og får oftest 2-4 killinger pr. kuld. Ungerne fødes med pels og øjne. Yngelplejen er sparsom, kun en gang i døgnet cirka 1 time efter solnedgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die; hvorfor også utrolig mange hareunger dør som ganske små. Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet.
Der nedlægges cirka 75.000 individer i Danmark hvert år ved jagt. Voksne harer efterstræbes normalt kun af ræven, mens killingerne også bliver fanget og spist af rovfugle og andre mindre rovdyr. Herudover omkommer der også mange harer i trafikken.
Det er mit indtryk at den vestjyske bestand vokser. Jeg møder oftere og oftere dyret på min vej.

Billederne er taget en sommerdag ved Hjortballehøje. Jeg stod i skyggen og haren kom tæt forbi.