Følgende er fundet på nettet:
“Når man ikke kan klare sig på fjorden i en Lynæsjolle, er det
overhovedet umuligt at være der i en jolle.”
Sådan lyder et gammelt ordsprog fra fiskerne i Lynæs, når de beskriver
bådens gode sø-egenskaber, og ordsproget gælder stadig, lyder det fra
flere af de knap 1000 Lynæs-ejere i Skandinavien – for ikke at nævne de
mange nye Lynæser (Midget 20, 26 og 31), der er blevet en succes i Holland
og England
Kendskabet til den usædvanlige jolle og senere sejlbåd med kahyt kan føres
helt tilbage til 1820, hvor lods Ole Jensen, Frederikssund, byggede den
første jolle af slagsen.
Særkendet var også dengang bådens karakteristiske rundglattede agterstævn
og store bredde, som gjorde, at den bjergede sig helt fantastisk, uanset
hvor søen kom fra.
Efter en katastrofal orkan i 1852, hvor mange fiskere satte livet til,
byggede Ole Jensen er serie fiskerbåde efter Lynæs-jollens principper,
godt sejlende og utroligt søgående. På denne måde blev den lille jolle
moder til de store fiskerbåde.
En af Ole Jensens dygtigste lærlinge, Peter Madsen, begyndte senere for
sig selv i Lynæs og byggede adskillige sødygtige både til fiskeri i
Kattegat. Hans sønner, herunder bådebygger Christian Madsen, førte
traditionerne videre og byggede Lynæs-joller uden tegninger og skabeloner,
men med kunsthåndværkerens øjemål, dygtighed og erfaring. Omkring 1860 var
der 700-800 Lynæs-joller i Skandinavien, men derefter var udbredelsen
stærkt aftagende, utvivlsomt på grund af for få specialister, og fordi
fremstillingen blev for kostbar.
I slutningen af 1960’erne kom der atter gang i produktionen, da Lynæs
Bådeværft gik over til at benytte glasfiber. Ved at tage hensyn til især
forskellen i materialernes vægt og lytte til Christian Madsens gode råd
lykkedes det at kombinere bådens sødygtighed med glasfiberens fordele med
hensyn til holdbarhed, tæthed og let vedligeholdelse.
Besøg dvs Lynæsjolle link via links her på siden.