All posts by Ole Arnbak

Livsfortælling & Folkemusik

FORTÆLLEKONCERT:

Som noget nyt i 2019 tilbyder jeg sammen med min kone Elsebeth en ægte fortællekoncert:
Vi spiller og fortæller i fællesskab om spillemands- og folkemusikken. Der fortælles bl.a. om forsamlingshusene, festerne på gårdene og meget mere. Mødet med de gamle spillemænd og de vigtige ting de har lært os. Vi har spillet i mere end 40 år i Vestjylland.
Dansk og svensk spillemandsmusik, ikke kun til fest og glæde, men også musikkens store betydning under 80ernes landbrugskrise hvor vi selv var mælkeproducenter.
Fællessange, Irsk, svensk og amerikansk oldtime musik kan også indgå.
Vores lille duo hedder ”Grågæssene”
Elsebeth Raunkjær Arnbak spiller guitar,banjo og tinwistle.
Jeg spiller violin, irsk banjo, clawhammer banjo mfl.

LIVSFORTÆLLINGER:

”Det er historiefortælling fra virkeligheden – uden manuskript. Temaerne kan kombineres – varighed varieres – musik, digte, billeder medinddrages – fælles for det hele er begreberne GEHØR, ALVOR og HUMOR samt kærligheden til Vestjylland.

Vælg imellem følgende temaer :

1: FRA RUNGSTEDDRENG TIL VESTJYSK BONDEMAND
Jeg kan fortælle om venskabet med Karen Blixen, tidsånden i Rungsted Kyst i 60’erne. At komme som Rungsted dreng til Vestjylland i 1970 for blive landmand. Sønderupgård og at bygge løsdriftsstald. Min deltagelse i TV – Teateret. Landbrugskrisen i 80’erne. Politik. Hvordan jeg kom igennem krisen og blev ”vestjyde” Den positive integration og meget mere.

2: DEN GODE PSYKIATRISKE BEHANDLING.
Efter næsten 25 år som sygeplejerske og distriktssygeplejerske i psykiatrien i Herning fortæller jeg om mine erfaringer. Det gennemgående fokus i fortællingen vil være mine erfaringer om hvad der virkede godt og hjælpsomt i patientbehandlingen. Jeg har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Erfaring fra både individuel terapi og gruppeterapi. Der vil være mulighed for spørgsmål og jeg overholder naturligvis min tavshedspligt.

Prisen for fortællekoncert eller livsfortælling aftales fra gang til gang.
Vores tilbud er meget velegnet til seniorklubber,pensionistforeninger ol.

Med venlig hilsen
Elsebeth Raunkjær og Ole Arnbak. Videbæk.
Elsebeth´s mobil: 61793045 Ole´s Mobil: 22412585
Hjemmesider: www.fiddle.dk
Arnbak Banjos: www.clawhammer.dk

Kabbel Hovedgård

DSC_0119
Foto: Kastrup Luftfoto 1981

Kabbel Hovedgård ved Lemvig.
Mine forældre: Birthe og Lars Arnbak købte Kabbel Hovedgård i 1970. Der blev ombygget til 75køer i Løsdrift og i en periode var besætningen med i statens helårsforsøg. Den gl. vestlige sydfløj blev omdannet til foredragssal hvor der blev afholdt arrangementer med oplæsninger af digte.
Mine forældre solgte Kabbel Hovedgård i 1981

SØNDERUPGÅRD
I 1978 købte jeg Sønderupgård i Nr.Vium. Der blev bygget ny løsdriftsstald med plads til 78 køer. Stalden blev tegnet af Landbrugets bygningskontoret i Vildbjerg. Jeg købte besætningen fra Kabbel Hovedgård af mine forældre.
DSC_0125
Foto: Kastrup Luftfoto 1982

DSC_0129

Besætningen i stalden på Sønderupgård ca 1983

Sønderupgård blev solgt i 1986.
Idag er der kun laden tilbage af bygningerne. Den er sat istand og benyttes af Arla Foods.

LYNÆS jollen.

Denne side handler bl.a om Lynæs joller.
Vi har en Lynæs 14 købt brugt i 1980-81 på værftet i Lynæs. Den har nr. 35. Den hedder “Sanduglen 2” opkaldt efter Johnny Madsens sang: Sanduglen og Natørnen. Vi har kendt og nydt Madsens musik lige siden La Porta tiden i Lemvig og Nissum festerne.
Jollen har sejlet i Ringkøbing og Mariager Fjord og Struer.
Jeg oplever Lynæs Jollen meget velsejlende,stabil og velbygget. I 2010 gav vi den en overhaling med farveskifte og nye sejl. Storsejlet der var næsten nyt fik formindsket kappen. Dette har bevirket at båden kan ligge lidt tættere til vinden og at den sejler hurtigere. Forskellen på nye og gamle bløde er stor. Sidste år skiftede vi vinduerne i ruffet.
4931493551654861