Kategoriarkiv: Lynæs joller

LYNÆS jollen.

Denne side handler bl.a om Lynæs joller.
Vi har en Lynæs 14 købt brugt i 1980-81 på værftet i Lynæs. Den har nr. 35. Den hedder “Sanduglen 2” opkaldt efter Johnny Madsens sang: Sanduglen og Natørnen. Vi har kendt og nydt Madsens musik lige siden La Porta tiden i Lemvig og Nissum festerne.
Jollen har sejlet i Ringkøbing og Mariager Fjord og Struer.
Jeg oplever Lynæs Jollen meget velsejlende,stabil og velbygget. I 2010 gav vi den en overhaling med farveskifte og nye sejl. Storsejlet der var næsten nyt fik formindsket kappen. Dette har bevirket at båden kan ligge lidt tættere til vinden og at den sejler hurtigere. Forskellen på nye og gamle bløde er stor. Sidste år skiftede vi vinduerne i ruffet.
4931493551654861

Lynæs 14″ eller Lynæs Junior

49314935
Følgende er fundet på nettet:
“Når man ikke kan klare sig på fjorden i en Lynæsjolle, er det
overhovedet umuligt at være der i en jolle.”

Sådan lyder et gammelt ordsprog fra fiskerne i Lynæs, når de beskriver
bådens gode sø-egenskaber, og ordsproget gælder stadig, lyder det fra
flere af de knap 1000 Lynæs-ejere i Skandinavien – for ikke at nævne de
mange nye Lynæser (Midget 20, 26 og 31), der er blevet en succes i Holland
og England
Kendskabet til den usædvanlige jolle og senere sejlbåd med kahyt kan føres
helt tilbage til 1820, hvor lods Ole Jensen, Frederikssund, byggede den
første jolle af slagsen.

Særkendet var også dengang bådens karakteristiske rundglattede agterstævn
og store bredde, som gjorde, at den bjergede sig helt fantastisk, uanset
hvor søen kom fra.

Efter en katastrofal orkan i 1852, hvor mange fiskere satte livet til,
byggede Ole Jensen er serie fiskerbåde efter Lynæs-jollens principper,
godt sejlende og utroligt søgående. På denne måde blev den lille jolle
moder til de store fiskerbåde.
En af Ole Jensens dygtigste lærlinge, Peter Madsen, begyndte senere for
sig selv i Lynæs og byggede adskillige sødygtige både til fiskeri i
Kattegat. Hans sønner, herunder bådebygger Christian Madsen, førte
traditionerne videre og byggede Lynæs-joller uden tegninger og skabeloner,
men med kunsthåndværkerens øjemål, dygtighed og erfaring. Omkring 1860 var
der 700-800 Lynæs-joller i Skandinavien, men derefter var udbredelsen
stærkt aftagende, utvivlsomt på grund af for få specialister, og fordi
fremstillingen blev for kostbar.

I slutningen af 1960’erne kom der atter gang i produktionen, da Lynæs
Bådeværft gik over til at benytte glasfiber. Ved at tage hensyn til især
forskellen i materialernes vægt og lytte til Christian Madsens gode råd
lykkedes det at kombinere bådens sødygtighed med glasfiberens fordele med
hensyn til holdbarhed, tæthed og let vedligeholdelse.

Besøg dvs Lynæsjolle link via links her på siden.

Lynæs 14″

Så blev vores Lynæs 14″ søsat efter en ret omfattende istandsættelse. Jollen hedder: “Sanduglen 2”
Der er blevet sat gennemgående sejlpinde i næsten nyt storsejl. Der er taget lidt af sejlkappen. Det har tydeligt medført langt bedre balance, bedre højde og fart. Der kommer flere fotos, men her er lidt fra dagen tur i ca 6-9 sek.m.
4841484548494861486548694873

Lynæs 14″

Der arbejdes på båden. Efter flere lag primer males der nu bundfarve i rød mille.
Båden har fået nyt navn. Hedder nu: “Sanduglen 2” Johnny Madsen synger om sanduglen ved havnen. Derfra ideen til navnet da vi altid godt har kunnet lide Madsen.
“Sanduglen 1″ var vores Belinda 22” Iøvigt et godt skiv.
4817483348374714