Kronhjortene samler sig. Dagens billede:
Alle indlæg af Ole Arnbak
The Brent Goose blog
Følg aktuel gåseforskning foretaget af en gruppe forskere ved Århus Universitet her.
Fiddle.dk
Velkommen til denne hjemmeside.
Der vil være billeder af Overlærer Madsens Orkester
Galleri og links findes i højre side.
Spillemandsgruppen “Savsmuld” er på vej til at genopstå.
Løvdal Huset
Haren
Den voksne harer vejer omkring 3,5-4 kg. Sætteren (hunharen) vejer gennemsnitlig noget mindre end ramleren (hannen). Den er karakteriseret ved sine lange ører, der kan nå indtil 3 centimeter ud over snudespidsen, og ved sine lange baglemmer. Farven er brungrå, om vinteren mere lysegrå, undersiden hvid, halen sort oventil, hvid underneden.
Landbrugets afgrøder er i Danmark harens vigtigste fødekilde. Haren er mest aktiv om natten. Den er mere et markdyr end et skovdyr og »trykker sig« midt på dagen i »sædet«, småfordybninger, der ikke skjuler den helt, og som helst anbringes i læ af en tue, græstørv eller lignende; ellers færdes den forsigtig om i en kort, plump galop, idet den snuser efter føde; enkelte planter som røllike og al slags kål holder den mest af.
I skålen sidder haren med benene fremme, så den hurtigt kan flygte. Hannen »ramleren«, og hunnen, »sætteren«, færdes hver for sig. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på sætteren og ramleren.
Haren er polygam, det vil sige en han til flere hunner. Hunnen føder normalt 2-4 kuld om året, med begyndelse i februar måned. Drægtig i 42 dage og får oftest 2-4 killinger pr. kuld. Ungerne fødes med pels og øjne. Yngelplejen er sparsom, kun en gang i døgnet cirka 1 time efter solnedgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die; hvorfor også utrolig mange hareunger dør som ganske små. Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet.
Der nedlægges cirka 75.000 individer i Danmark hvert år ved jagt. Voksne harer efterstræbes normalt kun af ræven, mens killingerne også bliver fanget og spist af rovfugle og andre mindre rovdyr. Herudover omkommer der også mange harer i trafikken.
Det er mit indtryk at den vestjyske bestand vokser. Jeg møder oftere og oftere dyret på min vej.
Jærven
Om Jærven
Udbredelse
Jærven findes i spredte bestande cirkumpolart i nordlige fjeldområder. Den
lever i bjerge, tundraer og skove i det nordlige Skandinavien (Norge og
Sverige), i Sibirien og det nordlige Nordamerika.
Udseende
Jærven, som kan veje op til 25 kg, er meget solidt bygget og stærk af sin
størrelse. Biddet er kraftigt så den kan spise frossent kød og knuse
knogler fra store dyr for at få fat i knoglemarven.
Adfærd
Jærven lever normalt alene; når den har unger lever disse dog sammen med
moren.
Jærven kan slæbe byttedyr flere gange større end sig selv som den
vinterlagrer i huler og sprækker.
Hunnen kan grave en særdeles stor hule i sneen om vinteren; op til når hun
skal føde. Ofte er hulen opdelt i flere rum med hver deres funktion; et
forrådskammer, et soveværelse og et toilet. Her føder hun op til seks
unger, der kan have flere forskellige fædre. Ungerne bliver født med hvid
pels. De bliver sammen med moren over sommeren og er herefter i stand til
at klare sig selv.
Føde
Jærven lever primært af ådsler, men tager også byttedyr som harer, ræve,
hjorte, smågnavere og fugle.
Den har også en speciel evne til at jage meget større dyr væk fra deres
nedlagte bytte. Selv bjørne, isbjørne, pumaer, og en flok ulve kan den
jage væk.
Jærven har dårligt syn, men kan på stor afstand, ved hjælp af sin næse,
lugte sig frem til nedgravede byttedyr; som den så stjæler. Kan jærven
ikke finde ådsler går den selv på jagt. Den er så udholdende at den kan
forfølge et byttedyr over 8 kilometer.
Klassifikation
Jærvens videnskabelige navn gulo betyder grovæder.
Den bliver også kaldt »djævlebjørn« på grund af sin tætte kropsbygning og
lange bjørneagtigte kløer.
Jærven er sky og svær at komme tæt på. Selv i fangeskab kan den være
vanskelig at filme eller tage billeder af.
Mine fotos stammer fra Orsa Bjørnepark og Jervzoo ved Jervsjø i Sverige.
Lynæs 14″ eller Lynæs Junior
Følgende er fundet på nettet:
“Når man ikke kan klare sig på fjorden i en Lynæsjolle, er det
overhovedet umuligt at være der i en jolle.”
Sådan lyder et gammelt ordsprog fra fiskerne i Lynæs, når de beskriver
bådens gode sø-egenskaber, og ordsproget gælder stadig, lyder det fra
flere af de knap 1000 Lynæs-ejere i Skandinavien – for ikke at nævne de
mange nye Lynæser (Midget 20, 26 og 31), der er blevet en succes i Holland
og England
Kendskabet til den usædvanlige jolle og senere sejlbåd med kahyt kan føres
helt tilbage til 1820, hvor lods Ole Jensen, Frederikssund, byggede den
første jolle af slagsen.
Særkendet var også dengang bådens karakteristiske rundglattede agterstævn
og store bredde, som gjorde, at den bjergede sig helt fantastisk, uanset
hvor søen kom fra.
Efter en katastrofal orkan i 1852, hvor mange fiskere satte livet til,
byggede Ole Jensen er serie fiskerbåde efter Lynæs-jollens principper,
godt sejlende og utroligt søgående. På denne måde blev den lille jolle
moder til de store fiskerbåde.
En af Ole Jensens dygtigste lærlinge, Peter Madsen, begyndte senere for
sig selv i Lynæs og byggede adskillige sødygtige både til fiskeri i
Kattegat. Hans sønner, herunder bådebygger Christian Madsen, førte
traditionerne videre og byggede Lynæs-joller uden tegninger og skabeloner,
men med kunsthåndværkerens øjemål, dygtighed og erfaring. Omkring 1860 var
der 700-800 Lynæs-joller i Skandinavien, men derefter var udbredelsen
stærkt aftagende, utvivlsomt på grund af for få specialister, og fordi
fremstillingen blev for kostbar.
I slutningen af 1960’erne kom der atter gang i produktionen, da Lynæs
Bådeværft gik over til at benytte glasfiber. Ved at tage hensyn til især
forskellen i materialernes vægt og lytte til Christian Madsens gode råd
lykkedes det at kombinere bådens sødygtighed med glasfiberens fordele med
hensyn til holdbarhed, tæthed og let vedligeholdelse.
Besøg dvs Lynæsjolle link via links her på siden.
Kronhjorte i sneen
Set ved Hjortballehøje d 28/12
Glædelig Jul & Godt Nytår
Glædelig Jul og Godt Nytår til alle der gæster fiddle.dk og fiddlefilm.dk
Når i nu er på siden så er i velkomne til at tilse galleriet. Her findes fotos af skandinaviske rovdyr: bjørn,ulv (varg),los, jærv
Om Polaris Drabant pd 72 Grågåsen.
Besøg også Jydsk Genkul A/S ´ hjemmeside www.genkul.dk
Sidst men ikke mindst Folkemusik :
og OVERLÆRER MADSENS ORKESTER :